Kursusnavn: G4 – Træd Ind i Fremtidens Udfordringer: Fællesskabet som ressource
Introduktion:
Dette kursus er designet til at hjælpe dig med at forstå, hvordan fremtidige samfundsmæssige påvirker din arbejdsplads og din rolle som tillidsrepræsentant (TR) eller arbejdsmiljørepræsentant (AMR). Vi fokuserer på en praktisk tilgang, der giver dig værktøjer til at navigere i komplekse miljøer og handle effektivt som tillidsvalgt, både i forhold til dine kollegaer, ledelse og virksomheden som helhed.
Kursusmål:
At forstå de fremtidige samfundsmæssige udviklingstræk og deres indvirkning på virksomheder og medarbejdere.
Udvikle kompetencer til at sætte en relevant dagsorden for kolleger og virksomheden i et organisatorisk perspektiv.
Fremme evnen til at igangsætte og lede engagerende dialoger og initiativer.
Skabe en handlingsplan, der styrker virksomhedens udvikling og kollegernes engagement og handlemod.
Indhold og Metode:
Kurset vil blive faciliteret af erfarne undervisere og vil kombinere teoretisk viden med praktiske øvelser og gruppearbejde. Fokus vil ligge på følgende emner:
Samfundsmæssige Udfordringer: Identifikation og diskussion af aktuelle fremtidige samfundsudfordringer som indvandring, klima, teknologi, sundhed og trivsel, og hvordan disse påvirker arbejdspladsen.
Engagement og Fællesskab: Øvelser og oplæg om, hvordan du som TR/AMR kan fremme engagement og fællesskab på arbejdspladsen med årsplanen som styringsværktøj
Handlingsplaner: Udarbejdelse af konkrete handlingsplaner baseret på analyser og diskussioner fra kurset, som kan indføres på arbejdspladsen.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), som har gennemført Grundkursus 1, 2 og 3