Akkordudd.: Tømrerprisliste - M1 - Splitforløb
- Branchekurser - Byggeområdet
Akkordudd.: Tømrerprisliste - M1 - Splitforløb
Kurset henvender sig til:
Byggefolk inden for byggefagets område, der arbejder med priskuranterne, akkordaftaler, forhandling af priser på enkelte stk. arbejde, såvel medarbejdere i en afdeling, som sjakbajsen/akkordholderen på de enkelte pladser og byggefolk der ser en fremtid som faglig medarbejder i en afdeling. Det er en forudsætning, at du har gennemgået en af byggegruppens brancheuger samt 3F´s grunduddannelse G1 og G2.
Hvorfor dette kursus?
For at tilegne sig den viden og få de redskaber, der skal til for at sikre de bedste løn- og arbejdsforhold i forbindelse med akkordarbejde og få et grundigt kendskab til akkordsystemerne og de priskuranter der ligger bag.
Du kommer til at arbejde med:
På opmåleruddannelsen får du øvelser vedrørende forhandling, udarbejdelse af akkordaftaler, akkorderingssedler og ikke mindst opmåling efter priskuranterne.
Derudover vil du arbejde med emner som:
- Priskuranterne
- Hvor i overenskomsterne det handler om akkord
- Behandling af faglig strid
- Forhandlingsteknik
- Kommunikation
- Skurbogen
- Akkordaftaler
- Akkorderingssedler
- Tegningsforståelse
- Elektroniske beregningsprogrammer ROP/billedprislisten m.v.
- Elektronisk skurbog samt diverse beregningsprogrammer
Der vil i de enkelte hovedforløb være en grundig gennemgang af priskuranterne, samt praktiske opmålinger med byggepladsbesøg som udgangspunkt for opgaverne.
Efter kurset:
Vil du være parat til at udarbejde akkordaftaler ud fra kendskabet til prislisterne. Du vil kunne forhandle priserne på plads, og du vil kunne lave en endelig opgørelse og afregningsseddel til mester.
Undervisningsformen:
Du vil komme til at arbejde med de teknikker, der er nødvendige,. Arbejdet foregår hovedsagligt som gruppearbejde og grupperne fremlægger deres resultater i plenum. Underviserne laver altid en opsamling og gennemgår de elementer, der skal med. Der vil altid være en opfølgning på "Hvordan kom vi til resultatet?". Kurset indeholder brugen af elektroniske beregningsprogrammer. Derfor vil et grundkendskab til it være en forudsætning.